Den gamle skole i Kirke Såby

26. marts 2019

kl. 19:00

Filmklubben Bergmann er på spil igen

Vi kalder det en klub, men alle er hjertelig velkomne!

 

Lys i mørket

Filmens handling er enkel. Vi lægger ud i mørket med to udspil. En syrisk flygtning kryber op af hullet i en skibslast, ufrivilligt flygtet til Finland fra Polen, og en finsk mand, som godt og vel har passeret midten af livet, forlader sin storrygende og smådrikkende kone med curlers i håret i et uendeligt trist hjem. Scenen er sat, der er skruet op for mørket. Men derfra bliver alt langsomt lysere.

Flygtningen får ikke ophold trods en troværdig og helt igennem hjerteskærende historie. Han gemmer sig og støder snart ind i manden, der har forladt sin kone, og som derefter har spillet sig til en solid kapital i poker og købt en noget falleret restaurant med tre småuduelige ansatte. Flygtningen bliver ansat og får falske identitetspapirer og derfra udvikler historien sig.

Lys i mørket er instrueret af den finske instruktør Ari Kaurismäki og filmen modtog i 2017 Sølvbjørnen i Berlin.

DATO Tirsdag den 26. marts 2019 kl. 19.00
STED Den gamle skole i Kirke Såby