Rye Præstegård

29. marts 2017

kl. 19:30

EN FORFATTER OG HANS KAMP – Liselotte Wiemer fortæller

Onsdag den 29. marts har vi inviteret Litteraturanmelder på Weekendavisen Liselotte Wiemer til at komme og fortælle om emnet En forfatter og hans kamp! Det var et tordnende gennembrud, da Jens Smærup Sørensen i 2007 – efter et langt livs forfatterskab – udgav romanen ’Mærkedage’.

Romanen ’Hjertet slår og slår’, der kom 5 år senere, er en slags dybdeboring af samme tema. Også her ser vi tilbage på en landbokultur, der ikke mere findes. Men denne gang med langt større drama. Romanen er en hjertegribende brydekamp mellem liv og død, mellem to kulturer og to generationer, der udspilles ved en fars dødsleje. Med udgangspunkt i netop dén kamp og dét hjerte, vil Liselotte Wiemer tage os med på en fascinerende tidsrejse igennem Jens Smærup Sørensens sene forfatterskab.

Foredraget er for alle læseglade. Og man behøver ikke kende forfatterskabet i forvejen. Hvad bestilling og anskaffelse af bogen angår, stiller Kirke Hyllinge bibliotek en fornem service til rådighed. Den enkelte deltager kan afhente sit eksemplar på biblioteket ca. en måned før, aftenen løber af stablen.